Vi søger dygtige freelance detektiver

Vi søger dygtige freelance detektiver fra hele landet til forskellige opklaringsopgaver. Er du nysgerrig af natur, har sans for detaljer og kan arbejde selvstændigt, så er detektivbranchen måske noget for dig.

Vi søger i øjeblikket kun freelancere til jævnlige opgaver. Opgaver uddelegeres efter kvalifikationer og region, det er derfor vigtigt, at du har anden indtægtskilde, f.eks ved andet hovederhverv, pension eller lignende. Alle ansøgninger skal sendes via vores formular, vi modtager desværre ikke job henvendelser på telefon.

Vores forventninger til dig

  • Du kan arbejde selvstændigt og har god situations fornemmelse
  • Du kan holde hovedet koldt i stressede situationer
  • Du har gåpåmod og prøver gerne kræfter med nye udfordringer
  • Du har kørekort og egen bil
  • Du har gode kommunikationsevner i både tekst og tale
  • Du har bred erhvervserfaring, gerne som selvstændig, tidl. politi, brand eller militær
  • Det er en fordel hvis du har adgang til kamera- eller videoudstyr
  • Du er i god fysisk form

Ikke som på film

Drømmer du om et super spændende liv som hemmelig spion, så bliver det svært, at få drømmende indfriet hos os. Reelt er det meste detektivarbejde en øvelse i vedhold og årvågenhed. Mange opgaver kræver timevis af stationær overvågning og det er der altså ikke meget James Bond over. Når der så endelig er fart på og pulsen er helt oppe, så kan du ikke fortælle venner og familie om dine oplevelser, for du bliver som det første underlagt streng tavshedspligt og overtrædelser bliver øjeblikkeligt fulgt op juridisk.

Hvis ikke vi har skræmt dig helt væk og du stadig tænker, at detektivarbejde kunne være noget for dig, så vil vi meget gerne modtage dit CV og matcher du vores behov, så byder vi dig varmt velkommen i familien og glæder os til at arbejde sammen med dig.

CV Ansøgning



Indhold i kurv